<

Ib Møller in Memoriam02-08-2019 - 10:07

En af hovedarkitekterne bag Vilhelmsborg er gået bort

Ib Møller - som bl. a. har skrevet bogen 'Vilhelmsborg' - er død den 27. juli 2019

 

Ib Møller (1929) arkitekt m.a.a og landskabsarkitekt m.d.l., Møller & Grønborg AS udarbejdede i 1975 et oplæg til Vilhelmsborgs fremtid og vandt i 1978 arkitektkonkurrencen om udformningen. Siden har de bistået Aarhus Kommune og Foreningen Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg med bygnings- og landskabsanlæg for hestesportscentret.

 

Ib Møller har desuden været formand for Hippologisk Selskab Vilhelmsborg i perioden 1997-2002 og var æresmedlem af foreningen.

I forbindelse med restaurering af Herskabsstalden forud for genindvielsen i september 2007 (oprindeligt indviet i 1856) har Ib Møller dels fulgt de originale tegninger, dels forestået ombygninger og inddragelsen af første sal. De originale tegninger var udfærdiget af Gustav Ludolf Martens fra Kiel og hænger idag i Herskabsstaldens mødesal.

 

Ib Møller stod også for rundvisninger på Vilhelmsborg gennem en årrække og var til støtte og inspiration når vi havde spørgsmål og ideer.

 

Han vil blive husket som en væsentlig del af Vilhelmsborgs historie.

 

Karetmager Ole Jespersen har skrevet et smukt In Memoriam om ham, som kan læses her

 

(Kilder: Vilhelmsborg, Bent Neergaard, Ole Jespersen)

 

<