< Tilbage

Veloverstået DRF Eksamen07-06-2019 - 11:16

Ridelærer-, Rideinstruktør- og Beriderelever til eksamen

I dagene 3. - 4. juni blev der afviklet eksamen for ridelærerelever, rideinstruktørelever og beriderelever på Vilhelmsborg. I år var vejret med os, da solen heldigvis brød frem i løbet af mandagen, og hele tirsdag skinnede fra en skyfri himmel. 
For at kunne deltage i eksamen skal eleverne have gennemført et vist antal stævnestarter på et givent niveau inden eksamen - der kan læses om hele uddannelsen på Dansk Ride Forbunds hjemmeside her.

Censorer til eksamen var Maria Anita Andersen, Rune Willum Hansen, Johnny Hansen og Bjarne Mark (ridelærerelever)/Allan Bilgrav Christensen (rideinstruktør-/beriderelever). Dressurdommer var Ann Worm.

Ridelærereleverne blev eksamineret i dagligt arbejde i dressur, dressurprogram LA2, spring dagligt arbejde, spring af LB1* bane samt instruktørgerning, og alle eleverne bestod deres eksamen, og 5 ud af 7 fik karakterer til at kunne fortsætte uddannelsen til rideinstruktør.

Rideinstruktør blev eksamineret i dressur dagligt arbejde, dressurprogram MB2A, spring dagligt arbejde, spring af MB1* bane samt instruktørgerning. Der var 9 rideinstruktørelever samt 2 omgængere til eksamen, og alle bestod deres eksamen, heraf 4 med karakterer til at fortsætte på berideruddannelsen. Derudover deltog en enkelt elev kun i Instruktørdelen og kommer til sygeeksamen senere på året, pga. en brækket ankel.

På de sidste 2 år af uddannelsen kan eleverne specialisere sig, og i år var der 2 elever, der havde valgt at specialisere sig i dressur, mens en enkelt havde valgt at gå til eksamen i både dressur og spring. Hvis man specialiserer sig i dressur, skal man som minimum ride Intermediaire I til eksamen, og specialiserede i spring skal ride S1*. Hvis man ikke er specialiseret, skal man ride MA2A i dressur og MA1* spring. 

Alle beridereleverne bestod også deres eksamen og er nu klar til at komme ud og arbejde i rideklubberne.

Vi ønsker alle STORT TILLYKKE.....

Uddannede ridelærere 2019

Fra venstre: Nadja Therkildsen (Aarhus Rideklub), Ida Hyldeborg (Kolding Rideklub), Kristina Krogshave Christiansen (Frederikshavn Rideklub), Tina Rosengård Hansen (Ikast Rideklub), Frederikke Lundgren Skelmose (Sportsrideklubben Vallensbæk), Anne-Kjestine Diederichsen (Billund Sportsrideklub) og Ida Grønbech-Jensen (Aalborg Sportsrideklub)

Uddannede rideinstruktører 2019

Fra venstra: Maja Johansen Spøhr (Helsinge Rideklub), Ann Katrine Kejser Rasmussen (Sportsrideklubben Aalborg), Jacqueline Dupont (Sportsrideklubben Vallensbæk), Laura Kristine Thorup (Kolding Rideklub), Pia Thomsen (Tørring Rideklub), Michelle Snoghøj Mathiesen (Dalumgård Rideklub) Camilla Lund-Pedersen (Viborg Rideklub), Amalie Winther Andreasen (Viborg Rideklub), Josephine Stenholt Knudsen (Brande Sportsrideklub) og Netta Tuovinen (Aarhus Rideklub)

Uddannede beridere 2019

Fra venstra: Isabelle Claire Nouard (Dalumgård Rideklub), Ulrik Falbe-Hansen (Sportsrideklubben Vallensbæk) og Anna Sandahl Michelsen (Grindsted Rideklub)
Fra venstra: Isabelle Claire Nouard (Dalumgård Rideklub), Ulrik Falbe-Hansen (Sportsrideklubben Vallensbæk) og Anna Sandahl Michelsen (Grindsted Rideklub)
 
Kilde: DRIF.dk
Foto: Helle Eriksen
< Tilbage