< Tilbage

ÅRETS SJOVESTE HUNDELØB PÅ VILHELMSBORG10-08-2021 - 09:56

Den 28.-29. august står det i HUNDENS TEGN på Vilhelmsborg når der afvikles K9 Biathlon for alle og DKK Hund i Fokus

K9 Biathlon for alle er kort fortalt et forhindringsløb med hund.
Løbet er for dig, som har lyst til en super sjov oplevelse med din hund. Der er plads til alle, og du vil derfor møde andre hundeejere, som alle er på forskellige niveauer - fra den super professionelle til dem som ønsker en oplevelse sammen med deres bedste ven. Løbet har udfordringer, muligheder og plads til alle, uanset størrelse af hund, alder, erfaring og kondition.

 

TILMELD DIG på www.sportstiming.dk/k9biathlon og se meget mere på https://fb.me/e/3AJ2n1SZL

 

Hund i Fokus er en aktiv oplevelse for hele familien og for hunden. Igennem en lang række aktiviteter for både de firbenede og deres ejere sætter DKK hunden i fokus og lader det smukke område omkring Vilhelmsborg uden for Århus genlyde af glade bjæf og logrende haler.
Der bliver masser af hundeaktiviteter både at kigge på og deltage i. Vi ses til en hyggelig weekend, hvor hunden er i fokus!
Det kan du opleve til Hund i Fokus:
Handler match ved Kreds 6 - Baby og hvalpeskue ved Klubben for små selskabshunde - Skue ved Beagleklubben - Trøffelsøgskonkurrence ved Lagottoklubben
Kom og prøv bla. vores Hunde-fitness-bane - Hoopers - Nose Work - Lure cursing (hundevæddeløb) og meget mere.
Få tips og tricks til pelspleje. Standområde hvor du kan finde lækre sager til dig og din hund, Food trucks, Hoppeborg og popcornmaskine.

 

Se meget mere på https://fb.me/e/2tfyWe8V3

< Tilbage