6. oktober 2014 - Glædelig nyhed fra Aarhus Kommune, der trækker overvejelserne om et salg af Vilhelmsborg tilbage! :-)

Efter i nogle år at have levet i uvished om fremtiden oven på en principiel byrådsbeslutning om et salg af Vilhelmsborg eller dele heraf, der blev taget af Aarhus Byråd på et møde i samme tilbage i efteråret 2010, meddeler kommunens Ejendomsforvaltning nu i et brev til Foreningen Vilhelmsborgs formand, at drøftelserne om salg i forbindelse med de seneste kommunale budgetforhandlinger er trukket tilbage.

Dette betyder, sammen med Aarhus Kommunes fornyede velvillighed til at diskutere både indholdet og løbetiden af den nuværende brugeraftale, der udløber i september 2022, at vi på Det Nationale Hestesportscenter forhåbentlig meget snart igen kan se fremad, og finde de mere langsigtede visions- og udviklingsplaner for Vilhelmsborg frem af skuffen igen! :-)