Mandag, tirsdag og torsdag: kl. 08.00-16.00
Fredag: kl. 08.00-12.00
Onsdag: Lukket
Telefon: 86 93 72 45
Bedervej 101
8320 Mårslet
Danmark
Vilhelmsborg Allé 1
8320 Mårslet
Danmark
Produceret af JS Danmark











Aarhus Rideklub har ca. 350 medlemmer i alderen fra 7 til 89 år, og holder til i de smukke staldbygninger på Vilhelmsborg. I vores rideskole kan børn og voksne lære at ride og få en tryg start i sadlen. Man kan også passe en rideskolehest tre dage om ugen og prøve, hvordan det er at have ”sin egen” hest. Klubben tilbyder desuden opstaldning og undervisning til ryttere med egen hest.





Dansk Varmblod er landets største ridehesteavlsforbund – stiftet i 1980 efter sammenlægning af to ridehesteavlsforbund, hvoraf den ene, Dansk Sportsheste Avlsforbund blev dannet i 1962. Forbundet, som repræsenterer avlere af Danske Varmblodsheste herhjemme og i udlandet, har stor, international succes. Dette skyldes et godt avlsarbejde og en målrettet selektion af avlshopper og -hingste.
Forbundet arbejder professionelt med ridehesteavlen, med fokus på god hestevelfærd og det overordnede avlsmål: En ædel, højtstillet og smidig ridehest med god ridelighed og sundhed. Den har præstationsformåen i enten springning eller dressur og kan begå sig på internationalt niveau. Sekretariatet på Vilhelmsborg koordinerer avlsarrangementer med forbundets syv regioner, afvikler store events som Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning med 62.000 besøgende, auktioner og Eliteskue, samt støtter forbundets avlere via informationer og deling af faglig viden.











KUSTOS Rideakademi – Vilhelmsborg Fri Fagskole er en lille, eksklusiv kost- og dagskole med fokus på heste, hunde og håndværk. Vi tilbyder dig mulighed for at styrke dine personlige, sociale og faglige kompetencer, i rammer, der både er trygge og udfordrende.
Kom og få en oplevelse for livet i 10. klasse eller erhvervslinje på Vilhelmsborg. Vi lover det bliver noget helt særligt for dig, der elsker heste, håndværk og natur.
Formålet med 10. klasse og erhvervslinje er:
Vi ønsker at inspirere til videre uddannelse efter et år i et højt fagligt miljø, hvor alle elever, uanset baggrund og erfaringer, vil blive mødt med tillid, anerkendelse og respekt.






Dansk Islandshesteforening arbejder for at fremme kendskabet til- og bevarelsen af den islandske hest i Danmark. Foreningen arbejder for korrekt pasning, træning og brug af hesten i ridesport og i naturen. Den understøtter fremmelse af avlsmålene og værner om hestens unikke gangarter og velfærd.
Sekretariatet og Stambogskontoret for islandske heste deler lokaler på Vilhelmsborg. Foreningen er også hovedorganisation for landets islandshesteklubber.













Hippologisk Selskab Vilhelmsborg arbejder for at bevare og formidle hestens historiske og nutidige betydning i Danmark. Foreningen skaber et forum for udveksling af viden og ideer, og driver et hestefagligt bibliotek og museum i Herskabsstalden. Her opbevares flotte gamle hestevogne og unikke effekter fra livet med heste gennem tiden. Alt dette for at sikre, at minder fra hestens centrale rolle i vores kultur ikke går tabt, men bevares for fremtiden.




Vi er en lokalafdeling af Dansk Kennelklub, der hylder fællesskab og træning for alle hunde og deres mennesker. Vores frivillige, uddannede hundetrænere tilbyder hold som hvalpe-, unghunde- og familiehundetræning, rally, jagt, ringtræning, hoopers, agility, tricks, nose work og hverdagslydighed.
Vi træner i to indendørs haller med gulvtæppe og fiberbund – og på 4 hektar udendørs, indhegnet træningsplads.







Nonna Velide tilbyder autentiske, italienske retter som pizza, pasta, bruschetta, salater, kaffe og snacks, der kan nydes som take away eller i den hyggelige café-lignende restaurant i opvisningsarenaen på Vilhelmsborg.







