< Tilbage

En STOR tak!19-09-2016 - 13:44

Tusind TAK til jer der hjalp os med EM for pony 2016

Til de fantastiske frivillige som lagde tid og kræfter i at hjælpe med afholdelsen af europamesterskaber i samtlige tre discipliner springning, dressur og military/eventing vil vi gerne sige TUSIND TAK for jeres indsats!

 

Uden Jeres hjælp var det ikke blevet så stor en succes og fra alle sider roses arrangementet til skyerne.

 

Vores mål med EM var at Vilhelmsborg igen skulle sættes på det internationale landkort for store arrangementer. Derudover havde vi et behov for at bevise overfor Aarhus Kommune at Vilhelmsborg er et fantastisk sted til afholdelse af store internationale mesterskaber.

 

Vi er utrolig stolte af arrangementet, og den måde dagene forløb på. Vi skylder alle en kæmpe tak og på forhåbentlig gensyn.

 

Nogle eksempler af kommentarer under EM:

På vegne af samtlige deltagende landes holdledere udtaler repræsentanten at i de 26 år hun har været med til EM for ponyer som holdleder, har man aldrig tidligere oplevet et så velgennemført og veltilrettelagt EM- det bedste EM nogensinde.

 

Fra Eventing-holdledere kommer begejstrede tilbagemeldinger fra deltagerne, da de følte sig som en del af hele arrangementet da de ikke – som det er tilfældet de fleste steder – skulle køre og afvikle deres disciplin flere kilometer væk fra stævnepladsen

 

En tysk official udtaler: Best EM ever!

 

Fra DRF lyder der kæmpe roser, da forbundet får meget positive tilbagemeldinger fra de deltagende lande.

 

Vi kunne ikke have gjort det uden Jer!

 

Endnu engang TUSIND TAK for indsatsen!

< Tilbage